Det, der optager mig aller-allermest lige nu

Kunne mærke, at det var det, jeg brændte allermest for, da jeg for nyligt underviste i social medie journalistik. Det er en af de vigtigste punkter på to-do-listen i forbindelse med mit nye job som digital chef hos TV MIDT-VEST. Og det er det, der for tiden er fokus for mine utallige screenshots af Facebook-opslag.

Det er DIALOG.  Har skrevet et detaljeret indlæg om det her på Medietrends.

Lige nu indsamler jeg gode eksempler, der skal blive til et konkret inspirationsindlæg.

Stay tuned.

 

 

De tre nyhedsbreve jeg faktisk får læst

Nyhedsbreve er det nye sort. Hvis man finder det helt rigtige nyhedsbrev, hvor man stoler på mediet, der kuraterer, er det lidt af en genvej til det gode overblik. Jeg mener, det giver bedst mening med nyhedsbreve om morgenen. Men her er morgen, eftermiddag og sen eftermiddag.

Quartz Daily Brief. Mit morgenritual indeholder: Aeropress-kaffe, Politiken, MX og et hurtigt blik på Quartz-nyhedsbrevet. Det smarte er, at du indstiller din tidszone, så du får nyhedsbrevet om morgenen. Quartz har et kompakt og effektivt nyhedsoverblik med lidt ekstra virale godbidder, dagligt nyheds-haikudigt og en lun tone. Skal det være lidt mere kækt, er Daily Pnut også ret fint. 

Need To Know af American Press Institute. Et af de nyhedsbreve i min indbakke, der leverer varen hver dag. Du får et overblik, nyttige guides og masser af perspektiv på journalistiske tendenser. Det handler ofte om sociale medier. Så skriv dig op med det samme og se, om du ikke bliver ligeså glad for det, som jeg er.  (Og tak til Limboland.dk for at have gjort mig opmærksom på det her – læs eventuelt deres fine anbefalinger her)

Zetland Helikopter. Jeg har en dyster indrømmelse. Jeg får ikke læst alle Zetlands artikler, selv om jeg er (OMG) betalende medlem. Men det daglige nyhedsbrev får jeg alligevel skimmet, fordi holdet bag er så gode til at forklare dagens sager, når det udkommer ved 19-tiden. Selv det tørreste politiske stof gøres fordøjeligt, og de finder gode links til internationale begivenheder. Nyhedsbrevet er lige nu gratis for alle. Så prøv det da.

 

Facebook er et monster – men det er ikke det, der får mit blod til at fryse til is

Jeg kan sommetider have svært ved at holde fuld koncentration under møder. Derfor hjælper det at tegne på min blok, mens jeg opmærksomt lytter. Under et telefonmøde med et social medie overvågningsværktøj tegnede jeg for halvandet år siden nedenstående.

Kan du se, hvad det forestiller?

Picasso ville nok ikke være stolt. Men tegningen er mit syn på begrebet “Facebook-algoritmen”, som helt enkelt er det et system, der afgør, hvilke ting og sager, der deles i Facebook-feedet, som rent faktisk kommer ud til det sociale medies brugere.

Og måske fornemmer du, at det ikke et en rosenrød tegning. For jeg vil beskrive Facebook-algoritmen som et monster, der jonglerer rundt med kravene til medierne, der vil lege med. Og det er uden, at medierne ved, hvordan algoritmen præcist er skruet sammen.

For ja, det er da umiddelbart en fantastisk gave, Facebook giver os medier: Del jeres indhold på platformen – og vi giver jer adgang til millioner af læsere. I Danmark er der 3,4 millioner månedlige brugere, og 62 procent af dem bruger Facebook dagligt.

Nyhedssites får trafik, og det er ikke nødvendigvis en dårlig dag for journalistikken. I de allersmukkeste øjeblikke er der sober debat, interessante liveudsendeler og direkte, brugbar feedback fra læsere til medier.

Det tiltrækker medier. Platformen bliver dermed en motorvej med intens trafik, og ikke altid er der en fornemmelse af, at Facebook har en plan for at få det til at glide. Mediernes indhold er velkomment – hvis bare det opfylder kravene. Og kravene ændres ofte.

Det får dog et tragikomisk skær med seneste ændring af algoritmen, som Facebook annoncerede 4. august. Stramningen byder på yderligere bekæmpelse af clickbait.

Facebooks definition på clickbait er, når:

  • Overskriften tilbageholder informationen, der er nødvendig for at forstå artiklens indhold
  • Overskriften overdriver i forhold til artiklens indhold og skaber misvisende forventninger for læseren.

Men hvorfor laver medier overhovedet de her clickbait overskrifter, som nu skal bekæmpes? Jeg formoder, at jeg ikke kun taler på mit medies vegne, når jeg svarer: Fordi det virker.

I forhold til de konventioner Facebook har sat for nyhedsfeedet, har clickbait overskrifter skabt resultater. Trafiktallene taler deres tydelige sprog: Et klik tæller i algoritmen. Ligesom likes, kommentarer og delinger, har klik været en vigtig faktor i at få spredt en artikel eller andet indhold.

Med clickbait har mit medie kunnet udbrede sundhedshistorier, fået folk til at læse om konflikten i Sydsudan og skabe debat om et usynligt handicap. Intentionen har været at få folk ind på artikler, som er af en kvalitet, hvor de ikke føler sig snydt.

Som medie med profil på Facebook må man konstant tilpasse sig for at fastholde sin position i læsernes feed. Det kan der sommetider komme bedre journalistisk ud af, og jeg er sikker på, at medierne overlever seneste ændring.

Men jeg er ikke alene om at se et ‘uhyre’, i forbindelse med clickbait-stramningen. Som Fortunes fine overblik over Facebooks kamp mod clickbait påpeger:

Facebook kæmper mod et monster, som det hjalp med at skabe.

Men det er ikke Facebook, jeg ønsker at kritisere.

Jeg vil rette pilen mod mig selv og min stand.

Hvorfor undersøger vi ikke, om folkene bag algoritmen, der udbreder vores indhold, er kvalificerede til opgaven? Har vi indtryk af, at der er styr på sagen, når platformen, der har skabt miljøet, hvor clickbait trives, nu er på banen med tredje clickbait-målrettede algoritme-opdatering?

Skulle vi ikke kræve, at Facebook tager os med på råd og giver endnu bedre indsigt i algoritmen?

Det er dén – den nærmest stiltiende accept af, at Facebook får lov til at bestemme, hvordan medier skal skrive deres overskrifter, der får mit blod til at fryse til is.

Min oplevelse er, at man sagtens kan gå i dialog med Facebook, hvis man henvender sig. Og efter min mening bør vi medier banke oftere på Facebooks dør frem for at sidde og brokke os over giganten, mens vi vrisser med korslagte arme.

Og så må den kritiske og konstruktive debat om mediers ageren på Facebook ikke forstumme, så længe vi er der. Vi SKAL have holdninger til det feed, som er væsentlig nyhedskilde for flere og flere danskere. Og primær nyhedskilde for 30 procent af de 18-24-årige.

Og hvis Facebook ikke åbner op? Ja, så lad os sammen finde ud af, hvordan vi bliver mindre afhængige. Om vi skal satse yderligere på apps eller opfinde helt nye veje til at give folk nyheder. Det kan aldrig skade konkurrencen, at vi tager vores ansvar som medier, og hvordan vi er medier, seriøst.

Lær alle mine SoMe-tricks

Jeg glæder mig rigtig meget til at dele ud af det jeg brænder så meget for omkring social medie journalistik til efteråret. Jeg er nemlig så heldig at stå for et kursus med titlen ‘Sæt dagsordenen med sociale medier’ sammen med min faglige partner in crime, Katrine Villareal Villumsen, som har en fortid på DR og nu er travlt beskæftiget freelancer.

Vi har sammensat et to-dages social medie undervisnings-eventyr, hvor du kommer hele vejen rundt og bliver i stand til at holde dig opdateret, så du forhåbentlig får værdi af kurset i lang tid fremover.

Læs mere om vores kursus, hvor du er mere end velkommen til at tilmelde dig HER.

Værktøjskassen: Pocket

Lige siden jeg fik anbefalet Pocket, har det været et uundværligt værktøj, der gør hverdagen nemmere. Så det er vist på tide at give anbefalingen videre.

Pocket samler alle de links man falder over i løbet af en dag på ét sted, som du kan tilføje til og tilgå fra mobil, tablet og den gode gammeldags computer.

Som Pocket selv skriver: When you find something you want to view later, put it in Pocket.

Hvis jeg eksempelvis ser et interessant tweet med et link, jeg ikke lige kan overskue at læse i samme øjeblik, kan jeg nemt gemme det i Pocket og læse det en anden dag. Eller ser en virkelig sjov Beyoncé-GIF, som jeg ved, jeg får brug for en anden gang, kan jeg “maile” linket til Pocket og finde det der.

Jeg bruger Pocket hver eneste dag – og på fridage sætter jeg mig ofte med en kop kaffe og gennemtrawler alle de skatte, jeg har samlet i løbet af ugen. Måske kunne det også fungere for dig?

Få en Pocket-konto lige her.

Hvis du ser mig grine som en idiot i et lyskryds

…kan det meget vel skyldes Den Korte Radioavis på Radio24syv.

Det satiriske nyhedsprogram med den altoverskyggende hovedkarakter seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og hendes evigt halvnervøse nyhedsredaktør Rasmus Bruun er stille og roligt blevet en rituel del af mit medieforbrug.

Det er så gennemført vanvittigt, overraskende, kreativt, befriende, interessant og skarpt et program, at det ikke er så underligt, at der blev kastet hele tre priser efter Den Korte Radioavis under Radiodays.

Så er du kørt lidt træt i standard nyhedsdækning, bør du give Den Korte Radioavis en chance. Det bider sig ikke nødvendigvis fast med det samme. Man skal nemlig lære karaktererne at kende, før det virkelig ender med kluklatter i krydset mellem Jagtvej og Åboulevarden.

Et godt sted at starte er denne video, hvor Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm er blevet kaldt til MUS-samtale.

Følg Den Korte Radioavis på Facebook her, hvor der bliver delt sjove bidder fra programmet og billeder og links til de ting, der snakkes om i udsendelsen. Kirsten Birgit er selvfølgelig også på Twitter som enhver anden journalist med respekt for sig selv.

Hvad venter du på? Skynd dig at abonnere på Den Korte Radioavis som podcast eller lyt til det live mandag til fredag på Radio24syv klokken 12:05.