De 7 fejl danske medier begår på Facebook

Sammen med Katrine Villarreal Villumsen har jeg holdt et oplæg under Social Media Week i København, hvor vi satte fokus på de fejl, danske medier begår på Facebook. Undertitlen på oplægget er “Fra os, der selv har begået dem”, fordi Katrine og jeg ikke sidder oppe i noget elfenbenstårn – tro mig, vi har også begået nogle kønne brølere. Og netop læringen fra de fejl, vil vi gerne dele ud af.

Dette indlæg er således et resumé af pointerne.

Allerførst: Hvorfor er det overhovedet vigtigt at gå op i, hvad danske medier laver på Facebook?

Fordi Facebooks feed er et sted mange danskere bruger dagligt til at finde nyheder, viser tallene i DR Medieudviklingen. 73 procent af de 15-29-årige bruger sociale medier til at finde nyheder – ser man på hele befolkningen fra 15 + er tallet 52 procent. Og en optælling af Filip Wallberg viser, at danske medier udgav 611.731 opslag i 2016. Det svarer til 1.671 opslag om dagen.

Der er dermed en stor mængde nyhedsdækning på Facebook, som helt sikkert tåler at blive vurderet og diskuteret. Lad os hoppe ud i de syv fejl.

1. Vi spørger, men vi er ikke interesserede i svaret

Når et opslag skal deles på Facebook, sker det typisk, at der stilles et spørgsmål til læserne i teksten over opslaget. Det giver interaktioner og større reach, når der er livlig aktivitet på et opslag. Men alt for ofte stilles der spørgsmål fra medier, hvor mediet reelt ikke er interesseret i svaret.

Det er virkelig en fejl at være på sociale medier uden at bruge muligheden for reel dialog og muligheden for at lytte til læserne og deres reaktioner til noget. Jeg har et væld af cases, der sætter en tyk streg under, at dialog er en guldgrube for os medier.

Derfor:
  • Lad journalisten svare på spørgsmål i kommentarfeltet, når det giver mening.
  • Brug læsernes undren til at videreudvikle vinkler.
  • Lyt til læsernes input – ofte er de faktisk klogere end os

2. Vi glemmer opslag, der florerer i feedet

Der er massevis af opslag i feedet med breaking, efterlysninger og advarsler, der ikke er opdateret, selv om faren ofte er drevet over. I skrivende stund har BT et opslag fra april 2015, hvor en ung kvinde efterlyses med navn og billede. Selv om hun blev fundet få timer senere, er opslages rubrik, billede eller teasertekst ikke opdateret.

TV 2 gør det helt rigtigt her med en opdatering øverst i opslaget.

Derfor:
  • Opdatér billede og rubrik, når der sker nyt i sagen. Dette kan gøres ved at finde opslaget i Insights, klikke på den lille pil i øverste højre hjørne på opslaget og trykke refresh share attachment.
  • Som minimum bør der opdateres i teaser-teksten i opslaget med eksempelvis “Opdatering:”

3. Voldsomme billeder i feedet

Når du er så heldig at have en læser, der vælger at følge dit medie, indgår du en usynlig kontrakt om at levere det forventede indhold. Så hvis jeg følger et livsstilsmedie, bliver jeg personligt stødt over et voldsomt, blodigt billede af en operation. Det havde derimod været mere forventeligt at støde på, havde jeg fuldt et britisk tabloidmedie for eksempel.

Derfor:
  • Advar hellere mod voldsomme billeder end at smide dem i hovedet på folk i feedet. Bonus: Det giver klik.

4. Vi udnytter ikke de visuelle muligheder

Du har ét lille felt til at vække interesse for din historie. Hvilket billede vælger du?
Du deler videoer på Facebook. Sørger du for, at tekst og lyd er tilpasset de mange, der læser med på mobilen?

De spørgsmål er utroligt relevante for medier, der ønsker at vække interesse for deres indhold. Desværre er der et hav af eksempler på dårlige billeder, det nærmest kvæler enhver lyst til at dykke ned i fortællingen. Eller video og tekster, der ikke egner sig til at blive hverken kigget på eller læst.

Hunden her fra BT er et godt eksempel på hvad det rigtige, velvalgte billede gør for et opslag. Den hund – den ELSKER dig.

Derfor:
  • Vis mennesker, følelser, farver og liv på dine billeder.
  • Tilpas video til mobil. Tydelige tekster er et must og husk, at 95 procent ser video uden lyd.

5. Vi følger Facebooks retningslinjer i blinde

Når vi underviser, møder vi meget ofte spørgsmål omkring tricks til at få ting til at slå igennem på Facebook. Det starter ofte med “Jeg har hørt fra en anden, at…”.

Meget af vores viden om Facebook er baseret på overfladisk information, rygter fra kolleger på andre medier og i bedste fald info fra Facebooks egen blog. Derfor har jeg eksempelvis selv oplevet panik på redaktionen, når der er kommet markant algoritme-opdatering. Og så samtidig researchet mig frem til, at der ingen grund til panik var.

Derfor:

6. Vi har ikke fundet løsningen på hadske kommentarer

❝ Institut for Menneskerettigheder vurderer efter en stikprøve på DR- og TV2 Nyhedernes Facebook-sider, at hver syvende kommentar er fuld af had. Medierne kritiseres for ikke at være gode nok til at luge ud blandt kommentarerne ❞

Sådan lyder det i nyheden her. 

Der er ingen nem løsning på problemet her. Men jeg tror personligt, at jeg vil slå et slag for mere samtale medierne imellem omkring en forbedring af området. For det ér en frustrerende opgave – men vi kan ikke feje den under medie-gulvtæppet.

DERFOR:
  • Vi kunne samarbejde om udfordringen som medier. Hvorfor ikke et større samarbejde på tværs af mediehuse?
  • Vi kan involvere og klæde læserne på til at hjælpe med at moderere. Kunne vi have læserne som ambassadører for at overholde reglerne og den gode tone?

7. Vi clickbaiter

Jeg ser det i mit feed dagligt. Oplysninger tilbageholdes, så medierne får klikket. Sommetider på en tragikomisk facon, som eksempelvis har inspireret til denne “BT vil ha klikket quiz”.

Jeg har selv opnået gode resultater med at bruge clickbait-agtige rubrikker på nyhedshistorier om eksempelvis blodproprisiko i forbindelse med p-piller. Mit argument for at gøre det på den måde er, at jeg havde et solidt pay-off til læserne, der belønnede med et klik. De fik en gennemarbejdet, relevant artikel.

Samtidig er der uendeligt mange clickbait-historier på Facebook, hvor man ofte bliver skuffet, fordi indholdet er oversolgt. Samtidig er der eksempler på indhold, der lader til at være misvisende med vilje, så man klikker ind og først inde i artiklen forstår sammenhængen. En klassiker er at undlade at angive, at en opsigtsvækkende kriminalhistorie er foregået i udlandet.

Vi har personlige tolkninger af clickbait. Eksempelvis er jeg meget imod at clickbaite på et dødsfald på denne måde.


Netop clickbait er noget af det, der kan irritere læsere allermest. Og det var da også “vinderen”, da vi satte de syv Facebook-synder til afstemning:

 

DERFOR:
  • En god rubrik og et fedt billede er ikke forbudt. Servér historien med alle tænkelige virkemidler. Vind læsernes hjerter med godt indhold.
  • Vi løser i hvert fald ikke mediebranchens udfordringer ved at holde trafik kunstigt i live med clickbait, som Facebook potentielt kan dræbe, hvis algoritme-opdateringen som er kommet i USA kommer til Danmark.
  • Udvikling. Kan vi sammen med Facebook finde en løsning? Nu når de åbner op for dialog med Facebook Journalism Project.

Og det var sidste og syvende Facebook-fejl.

Tak fordi du læste/scrollede hele vejen herned 🙂

Det, der optager mig aller-allermest lige nu

Kunne mærke, at det var det, jeg brændte allermest for, da jeg for nyligt underviste i social medie journalistik. Det er en af de vigtigste punkter på to-do-listen i forbindelse med mit nye job som digital chef hos TV MIDT-VEST. Og det er det, der for tiden er fokus for mine utallige screenshots af Facebook-opslag.

Det er DIALOG.  Har skrevet et detaljeret indlæg om det her på Medietrends.

Lige nu indsamler jeg gode eksempler, der skal blive til et konkret inspirationsindlæg.

Stay tuned.

 

 

De tre nyhedsbreve jeg faktisk får læst

Nyhedsbreve er det nye sort. Hvis man finder det helt rigtige nyhedsbrev, hvor man stoler på mediet, der kuraterer, er det lidt af en genvej til det gode overblik. Jeg mener, det giver bedst mening med nyhedsbreve om morgenen. Men her er morgen, eftermiddag og sen eftermiddag.

Quartz Daily Brief. Mit morgenritual indeholder: Aeropress-kaffe, Politiken, MX og et hurtigt blik på Quartz-nyhedsbrevet. Det smarte er, at du indstiller din tidszone, så du får nyhedsbrevet om morgenen. Quartz har et kompakt og effektivt nyhedsoverblik med lidt ekstra virale godbidder, dagligt nyheds-haikudigt og en lun tone. Skal det være lidt mere kækt, er Daily Pnut også ret fint. 

Need To Know af American Press Institute. Et af de nyhedsbreve i min indbakke, der leverer varen hver dag. Du får et overblik, nyttige guides og masser af perspektiv på journalistiske tendenser. Det handler ofte om sociale medier. Så skriv dig op med det samme og se, om du ikke bliver ligeså glad for det, som jeg er.  (Og tak til Limboland.dk for at have gjort mig opmærksom på det her – læs eventuelt deres fine anbefalinger her)

Zetland Helikopter. Jeg har en dyster indrømmelse. Jeg får ikke læst alle Zetlands artikler, selv om jeg er (OMG) betalende medlem. Men det daglige nyhedsbrev får jeg alligevel skimmet, fordi holdet bag er så gode til at forklare dagens sager, når det udkommer ved 19-tiden. Selv det tørreste politiske stof gøres fordøjeligt, og de finder gode links til internationale begivenheder. Nyhedsbrevet er lige nu gratis for alle. Så prøv det da.

 

Facebook er et monster – men det er ikke det, der får mit blod til at fryse til is

Jeg kan sommetider have svært ved at holde fuld koncentration under møder. Derfor hjælper det at tegne på min blok, mens jeg opmærksomt lytter. Under et telefonmøde med et social medie overvågningsværktøj tegnede jeg for halvandet år siden nedenstående.

Kan du se, hvad det forestiller?

Picasso ville nok ikke være stolt. Men tegningen er mit syn på begrebet “Facebook-algoritmen”, som helt enkelt er det et system, der afgør, hvilke ting og sager, der deles i Facebook-feedet, som rent faktisk kommer ud til det sociale medies brugere.

Og måske fornemmer du, at det ikke et en rosenrød tegning. For jeg vil beskrive Facebook-algoritmen som et monster, der jonglerer rundt med kravene til medierne, der vil lege med. Og det er uden, at medierne ved, hvordan algoritmen præcist er skruet sammen.

For ja, det er da umiddelbart en fantastisk gave, Facebook giver os medier: Del jeres indhold på platformen – og vi giver jer adgang til millioner af læsere. I Danmark er der 3,4 millioner månedlige brugere, og 62 procent af dem bruger Facebook dagligt.

Nyhedssites får trafik, og det er ikke nødvendigvis en dårlig dag for journalistikken. I de allersmukkeste øjeblikke er der sober debat, interessante liveudsendeler og direkte, brugbar feedback fra læsere til medier.

Det tiltrækker medier. Platformen bliver dermed en motorvej med intens trafik, og ikke altid er der en fornemmelse af, at Facebook har en plan for at få det til at glide. Mediernes indhold er velkomment – hvis bare det opfylder kravene. Og kravene ændres ofte.

Det får dog et tragikomisk skær med seneste ændring af algoritmen, som Facebook annoncerede 4. august. Stramningen byder på yderligere bekæmpelse af clickbait.

Facebooks definition på clickbait er, når:

  • Overskriften tilbageholder informationen, der er nødvendig for at forstå artiklens indhold
  • Overskriften overdriver i forhold til artiklens indhold og skaber misvisende forventninger for læseren.

Men hvorfor laver medier overhovedet de her clickbait overskrifter, som nu skal bekæmpes? Jeg formoder, at jeg ikke kun taler på mit medies vegne, når jeg svarer: Fordi det virker.

I forhold til de konventioner Facebook har sat for nyhedsfeedet, har clickbait overskrifter skabt resultater. Trafiktallene taler deres tydelige sprog: Et klik tæller i algoritmen. Ligesom likes, kommentarer og delinger, har klik været en vigtig faktor i at få spredt en artikel eller andet indhold.

Med clickbait har mit medie kunnet udbrede sundhedshistorier, fået folk til at læse om konflikten i Sydsudan og skabe debat om et usynligt handicap. Intentionen har været at få folk ind på artikler, som er af en kvalitet, hvor de ikke føler sig snydt.

Som medie med profil på Facebook må man konstant tilpasse sig for at fastholde sin position i læsernes feed. Det kan der sommetider komme bedre journalistisk ud af, og jeg er sikker på, at medierne overlever seneste ændring.

Men jeg er ikke alene om at se et ‘uhyre’, i forbindelse med clickbait-stramningen. Som Fortunes fine overblik over Facebooks kamp mod clickbait påpeger:

Facebook kæmper mod et monster, som det hjalp med at skabe.

Men det er ikke Facebook, jeg ønsker at kritisere.

Jeg vil rette pilen mod mig selv og min stand.

Hvorfor undersøger vi ikke, om folkene bag algoritmen, der udbreder vores indhold, er kvalificerede til opgaven? Har vi indtryk af, at der er styr på sagen, når platformen, der har skabt miljøet, hvor clickbait trives, nu er på banen med tredje clickbait-målrettede algoritme-opdatering?

Skulle vi ikke kræve, at Facebook tager os med på råd og giver endnu bedre indsigt i algoritmen?

Det er dén – den nærmest stiltiende accept af, at Facebook får lov til at bestemme, hvordan medier skal skrive deres overskrifter, der får mit blod til at fryse til is.

Min oplevelse er, at man sagtens kan gå i dialog med Facebook, hvis man henvender sig. Og efter min mening bør vi medier banke oftere på Facebooks dør frem for at sidde og brokke os over giganten, mens vi vrisser med korslagte arme.

Og så må den kritiske og konstruktive debat om mediers ageren på Facebook ikke forstumme, så længe vi er der. Vi SKAL have holdninger til det feed, som er væsentlig nyhedskilde for flere og flere danskere. Og primær nyhedskilde for 30 procent af de 18-24-årige.

Og hvis Facebook ikke åbner op? Ja, så lad os sammen finde ud af, hvordan vi bliver mindre afhængige. Om vi skal satse yderligere på apps eller opfinde helt nye veje til at give folk nyheder. Det kan aldrig skade konkurrencen, at vi tager vores ansvar som medier, og hvordan vi er medier, seriøst.

Lær alle mine SoMe-tricks

Jeg glæder mig rigtig meget til at dele ud af det jeg brænder så meget for omkring social medie journalistik til efteråret. Jeg er nemlig så heldig at stå for et kursus med titlen ‘Sæt dagsordenen med sociale medier’ sammen med min faglige partner in crime, Katrine Villareal Villumsen, som har en fortid på DR og nu er travlt beskæftiget freelancer.

Vi har sammensat et to-dages social medie undervisnings-eventyr, hvor du kommer hele vejen rundt og bliver i stand til at holde dig opdateret, så du forhåbentlig får værdi af kurset i lang tid fremover.

Læs mere om vores kursus, hvor du er mere end velkommen til at tilmelde dig HER.

Værktøjskassen: Pocket

Lige siden jeg fik anbefalet Pocket, har det været et uundværligt værktøj, der gør hverdagen nemmere. Så det er vist på tide at give anbefalingen videre.

Pocket samler alle de links man falder over i løbet af en dag på ét sted, som du kan tilføje til og tilgå fra mobil, tablet og den gode gammeldags computer.

Som Pocket selv skriver: When you find something you want to view later, put it in Pocket.

Hvis jeg eksempelvis ser et interessant tweet med et link, jeg ikke lige kan overskue at læse i samme øjeblik, kan jeg nemt gemme det i Pocket og læse det en anden dag. Eller ser en virkelig sjov Beyoncé-GIF, som jeg ved, jeg får brug for en anden gang, kan jeg “maile” linket til Pocket og finde det der.

Jeg bruger Pocket hver eneste dag – og på fridage sætter jeg mig ofte med en kop kaffe og gennemtrawler alle de skatte, jeg har samlet i løbet af ugen. Måske kunne det også fungere for dig?

Få en Pocket-konto lige her.

Hvis du ser mig grine som en idiot i et lyskryds

…kan det meget vel skyldes Den Korte Radioavis på Radio24syv.

Det satiriske nyhedsprogram med den altoverskyggende hovedkarakter seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og hendes evigt halvnervøse nyhedsredaktør Rasmus Bruun er stille og roligt blevet en rituel del af mit medieforbrug.

Det er så gennemført vanvittigt, overraskende, kreativt, befriende, interessant og skarpt et program, at det ikke er så underligt, at der blev kastet hele tre priser efter Den Korte Radioavis under Radiodays.

Så er du kørt lidt træt i standard nyhedsdækning, bør du give Den Korte Radioavis en chance. Det bider sig ikke nødvendigvis fast med det samme. Man skal nemlig lære karaktererne at kende, før det virkelig ender med kluklatter i krydset mellem Jagtvej og Åboulevarden.

Et godt sted at starte er denne video, hvor Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm er blevet kaldt til MUS-samtale.

Følg Den Korte Radioavis på Facebook her, hvor der bliver delt sjove bidder fra programmet og billeder og links til de ting, der snakkes om i udsendelsen. Kirsten Birgit er selvfølgelig også på Twitter som enhver anden journalist med respekt for sig selv.

Hvad venter du på? Skynd dig at abonnere på Den Korte Radioavis som podcast eller lyt til det live mandag til fredag på Radio24syv klokken 12:05.