Derfor er det farligt at lægge sit medies æg i Facebooks hullede kurv

Så er det tid til endnu et “medieblod fryser til is”-indlæg.

Anledningen er, at Facebook Journalism Project i øjeblik er på turné rundt hos danske medier for at gå i dialog med udgivere og for første gang knytte stærkere bånd mellem Facebook og medier, som de formulerede det ved lanceringen i januar.

Med sig har repræsentanten for projektet en frustrerende nyhed: Facebook tilbagetrækker nu helt sensationelt muligheden for at lave artikelopslag med video ala det mange medier gør i Power Editor/Business Manager – og man kommer ikke længere til at kunne redigere rubrik og underrubrik, når man lægger sit medies artikel på Facebook.

Jeg kan næsten høre et kollektivt, ængsteligt suk fra danske social medie redaktører. Blandt andre TV 2 har haft fantastiske resultater med funktionerne.

Facebooks argument for tilbagetrækningen er fake news. Eksempelvis har Nettavisen valgt at politianmelde en såkaldt Facebook-forfalskning. Et af mediets artikler blev delt med en vildledende rubrik, fordi det er muligt at ændre dette på Facebook, hvis man eksempelvis har en Page.

Det er fuldstændig rigtigt set, at det skal stoppes, hvis vi skal varetage mediers troværdighed og snakke ansvar for det feed, som millioner af mennesker bruger til at holde sig opdateret om verdens gang. Men helt ærligt, er det godt nok at have lanceret en så basic funktion, der åbenbart har en kæmpe brist?

SoMe-typer vil vide, at en overskrift på et site ikke er det samme som en overskrift på Facebook. Og nu ændrer Facebook radikalt mediers arbejdsgang – og det uden at have skyggen af information omkring, hvad fremtiden byder på.

Kommer der en løsning? Det er der ikke rigtigt info om.

Hvornår træder ændringen i kraft? Svaret var, at det kan være i eftermiddag eller om tre måneder.

Samtidig halter Facebook Journalism Project, når det kommer til gennemsigtighed. Eksempelvis udsendte Facebook forleden en clikbait-relateret opdatering af newsfeedet. Men repræsentanten kan ikke udtale sig om, hvilke lande, den er gældende i. Her er det så op til mediers egen grad af Facebook-paranoia at agere efter de nye retningslinjer.

Det er endnu engang tid til at opdatere sit medies strategi for brug af Facebook. Dagens nyhed om tilbagetrækningen af en højt elsket funktion får mig til at tænke i en retning, hvor Facebook bruges til dialog med læsere og seere, frem for trafik-generator. Der kan man med fordel kigge mod EB, der længe har haft fat i den lange ende i forhold til ikke at være for afhængige af platformen. Samtidig skal man pleje sit site og eventuelle apps.

Der er stadig styrker og fordele ved at være aktiv som medie på Facebook. Men der er nu kommet endnu en svaghed, som får Facebook Journalism Project til at klinge særdeles hult.

 

Facebook er et monster – men det er ikke det, der får mit blod til at fryse til is

Jeg kan sommetider have svært ved at holde fuld koncentration under møder. Derfor hjælper det at tegne på min blok, mens jeg opmærksomt lytter. Under et telefonmøde med et social medie overvågningsværktøj tegnede jeg for halvandet år siden nedenstående.

Kan du se, hvad det forestiller?

Picasso ville nok ikke være stolt. Men tegningen er mit syn på begrebet “Facebook-algoritmen”, som helt enkelt er det et system, der afgør, hvilke ting og sager, der deles i Facebook-feedet, som rent faktisk kommer ud til det sociale medies brugere.

Og måske fornemmer du, at det ikke et en rosenrød tegning. For jeg vil beskrive Facebook-algoritmen som et monster, der jonglerer rundt med kravene til medierne, der vil lege med. Og det er uden, at medierne ved, hvordan algoritmen præcist er skruet sammen.

For ja, det er da umiddelbart en fantastisk gave, Facebook giver os medier: Del jeres indhold på platformen – og vi giver jer adgang til millioner af læsere. I Danmark er der 3,4 millioner månedlige brugere, og 62 procent af dem bruger Facebook dagligt.

Nyhedssites får trafik, og det er ikke nødvendigvis en dårlig dag for journalistikken. I de allersmukkeste øjeblikke er der sober debat, interessante liveudsendeler og direkte, brugbar feedback fra læsere til medier.

Det tiltrækker medier. Platformen bliver dermed en motorvej med intens trafik, og ikke altid er der en fornemmelse af, at Facebook har en plan for at få det til at glide. Mediernes indhold er velkomment – hvis bare det opfylder kravene. Og kravene ændres ofte.

Det får dog et tragikomisk skær med seneste ændring af algoritmen, som Facebook annoncerede 4. august. Stramningen byder på yderligere bekæmpelse af clickbait.

Facebooks definition på clickbait er, når:

  • Overskriften tilbageholder informationen, der er nødvendig for at forstå artiklens indhold
  • Overskriften overdriver i forhold til artiklens indhold og skaber misvisende forventninger for læseren.

Men hvorfor laver medier overhovedet de her clickbait overskrifter, som nu skal bekæmpes? Jeg formoder, at jeg ikke kun taler på mit medies vegne, når jeg svarer: Fordi det virker.

I forhold til de konventioner Facebook har sat for nyhedsfeedet, har clickbait overskrifter skabt resultater. Trafiktallene taler deres tydelige sprog: Et klik tæller i algoritmen. Ligesom likes, kommentarer og delinger, har klik været en vigtig faktor i at få spredt en artikel eller andet indhold.

Med clickbait har mit medie kunnet udbrede sundhedshistorier, fået folk til at læse om konflikten i Sydsudan og skabe debat om et usynligt handicap. Intentionen har været at få folk ind på artikler, som er af en kvalitet, hvor de ikke føler sig snydt.

Som medie med profil på Facebook må man konstant tilpasse sig for at fastholde sin position i læsernes feed. Det kan der sommetider komme bedre journalistisk ud af, og jeg er sikker på, at medierne overlever seneste ændring.

Men jeg er ikke alene om at se et ‘uhyre’, i forbindelse med clickbait-stramningen. Som Fortunes fine overblik over Facebooks kamp mod clickbait påpeger:

Facebook kæmper mod et monster, som det hjalp med at skabe.

Men det er ikke Facebook, jeg ønsker at kritisere.

Jeg vil rette pilen mod mig selv og min stand.

Hvorfor undersøger vi ikke, om folkene bag algoritmen, der udbreder vores indhold, er kvalificerede til opgaven? Har vi indtryk af, at der er styr på sagen, når platformen, der har skabt miljøet, hvor clickbait trives, nu er på banen med tredje clickbait-målrettede algoritme-opdatering?

Skulle vi ikke kræve, at Facebook tager os med på råd og giver endnu bedre indsigt i algoritmen?

Det er dén – den nærmest stiltiende accept af, at Facebook får lov til at bestemme, hvordan medier skal skrive deres overskrifter, der får mit blod til at fryse til is.

Min oplevelse er, at man sagtens kan gå i dialog med Facebook, hvis man henvender sig. Og efter min mening bør vi medier banke oftere på Facebooks dør frem for at sidde og brokke os over giganten, mens vi vrisser med korslagte arme.

Og så må den kritiske og konstruktive debat om mediers ageren på Facebook ikke forstumme, så længe vi er der. Vi SKAL have holdninger til det feed, som er væsentlig nyhedskilde for flere og flere danskere. Og primær nyhedskilde for 30 procent af de 18-24-årige.

Og hvis Facebook ikke åbner op? Ja, så lad os sammen finde ud af, hvordan vi bliver mindre afhængige. Om vi skal satse yderligere på apps eller opfinde helt nye veje til at give folk nyheder. Det kan aldrig skade konkurrencen, at vi tager vores ansvar som medier, og hvordan vi er medier, seriøst.