De 7 fejl danske medier begår på Facebook

Sammen med Katrine Villarreal Villumsen har jeg holdt et oplæg under Social Media Week i København, hvor vi satte fokus på de fejl, danske medier begår på Facebook. Undertitlen på oplægget er “Fra os, der selv har begået dem”, fordi Katrine og jeg ikke sidder oppe i noget elfenbenstårn – tro mig, vi har også begået nogle kønne brølere. Og netop læringen fra de fejl, vil vi gerne dele ud af.

Dette indlæg er således et resumé af pointerne.

Allerførst: Hvorfor er det overhovedet vigtigt at gå op i, hvad danske medier laver på Facebook?

Fordi Facebooks feed er et sted mange danskere bruger dagligt til at finde nyheder, viser tallene i DR Medieudviklingen. 73 procent af de 15-29-årige bruger sociale medier til at finde nyheder – ser man på hele befolkningen fra 15 + er tallet 52 procent. Og en optælling af Filip Wallberg viser, at danske medier udgav 611.731 opslag i 2016. Det svarer til 1.671 opslag om dagen.

Der er dermed en stor mængde nyhedsdækning på Facebook, som helt sikkert tåler at blive vurderet og diskuteret. Lad os hoppe ud i de syv fejl.

1. Vi spørger, men vi er ikke interesserede i svaret

Når et opslag skal deles på Facebook, sker det typisk, at der stilles et spørgsmål til læserne i teksten over opslaget. Det giver interaktioner og større reach, når der er livlig aktivitet på et opslag. Men alt for ofte stilles der spørgsmål fra medier, hvor mediet reelt ikke er interesseret i svaret.

Det er virkelig en fejl at være på sociale medier uden at bruge muligheden for reel dialog og muligheden for at lytte til læserne og deres reaktioner til noget. Jeg har et væld af cases, der sætter en tyk streg under, at dialog er en guldgrube for os medier.

Derfor:
  • Lad journalisten svare på spørgsmål i kommentarfeltet, når det giver mening.
  • Brug læsernes undren til at videreudvikle vinkler.
  • Lyt til læsernes input – ofte er de faktisk klogere end os

2. Vi glemmer opslag, der florerer i feedet

Der er massevis af opslag i feedet med breaking, efterlysninger og advarsler, der ikke er opdateret, selv om faren ofte er drevet over. I skrivende stund har BT et opslag fra april 2015, hvor en ung kvinde efterlyses med navn og billede. Selv om hun blev fundet få timer senere, er opslages rubrik, billede eller teasertekst ikke opdateret.

TV 2 gør det helt rigtigt her med en opdatering øverst i opslaget.

Derfor:
  • Opdatér billede og rubrik, når der sker nyt i sagen. Dette kan gøres ved at finde opslaget i Insights, klikke på den lille pil i øverste højre hjørne på opslaget og trykke refresh share attachment.
  • Som minimum bør der opdateres i teaser-teksten i opslaget med eksempelvis “Opdatering:”

3. Voldsomme billeder i feedet

Når du er så heldig at have en læser, der vælger at følge dit medie, indgår du en usynlig kontrakt om at levere det forventede indhold. Så hvis jeg følger et livsstilsmedie, bliver jeg personligt stødt over et voldsomt, blodigt billede af en operation. Det havde derimod været mere forventeligt at støde på, havde jeg fuldt et britisk tabloidmedie for eksempel.

Derfor:
  • Advar hellere mod voldsomme billeder end at smide dem i hovedet på folk i feedet. Bonus: Det giver klik.

4. Vi udnytter ikke de visuelle muligheder

Du har ét lille felt til at vække interesse for din historie. Hvilket billede vælger du?
Du deler videoer på Facebook. Sørger du for, at tekst og lyd er tilpasset de mange, der læser med på mobilen?

De spørgsmål er utroligt relevante for medier, der ønsker at vække interesse for deres indhold. Desværre er der et hav af eksempler på dårlige billeder, det nærmest kvæler enhver lyst til at dykke ned i fortællingen. Eller video og tekster, der ikke egner sig til at blive hverken kigget på eller læst.

Hunden her fra BT er et godt eksempel på hvad det rigtige, velvalgte billede gør for et opslag. Den hund – den ELSKER dig.

Derfor:
  • Vis mennesker, følelser, farver og liv på dine billeder.
  • Tilpas video til mobil. Tydelige tekster er et must og husk, at 95 procent ser video uden lyd.

5. Vi følger Facebooks retningslinjer i blinde

Når vi underviser, møder vi meget ofte spørgsmål omkring tricks til at få ting til at slå igennem på Facebook. Det starter ofte med “Jeg har hørt fra en anden, at…”.

Meget af vores viden om Facebook er baseret på overfladisk information, rygter fra kolleger på andre medier og i bedste fald info fra Facebooks egen blog. Derfor har jeg eksempelvis selv oplevet panik på redaktionen, når der er kommet markant algoritme-opdatering. Og så samtidig researchet mig frem til, at der ingen grund til panik var.

Derfor:

6. Vi har ikke fundet løsningen på hadske kommentarer

❝ Institut for Menneskerettigheder vurderer efter en stikprøve på DR- og TV2 Nyhedernes Facebook-sider, at hver syvende kommentar er fuld af had. Medierne kritiseres for ikke at være gode nok til at luge ud blandt kommentarerne ❞

Sådan lyder det i nyheden her. 

Der er ingen nem løsning på problemet her. Men jeg tror personligt, at jeg vil slå et slag for mere samtale medierne imellem omkring en forbedring af området. For det ér en frustrerende opgave – men vi kan ikke feje den under medie-gulvtæppet.

DERFOR:
  • Vi kunne samarbejde om udfordringen som medier. Hvorfor ikke et større samarbejde på tværs af mediehuse?
  • Vi kan involvere og klæde læserne på til at hjælpe med at moderere. Kunne vi have læserne som ambassadører for at overholde reglerne og den gode tone?

7. Vi clickbaiter

Jeg ser det i mit feed dagligt. Oplysninger tilbageholdes, så medierne får klikket. Sommetider på en tragikomisk facon, som eksempelvis har inspireret til denne “BT vil ha klikket quiz”.

Jeg har selv opnået gode resultater med at bruge clickbait-agtige rubrikker på nyhedshistorier om eksempelvis blodproprisiko i forbindelse med p-piller. Mit argument for at gøre det på den måde er, at jeg havde et solidt pay-off til læserne, der belønnede med et klik. De fik en gennemarbejdet, relevant artikel.

Samtidig er der uendeligt mange clickbait-historier på Facebook, hvor man ofte bliver skuffet, fordi indholdet er oversolgt. Samtidig er der eksempler på indhold, der lader til at være misvisende med vilje, så man klikker ind og først inde i artiklen forstår sammenhængen. En klassiker er at undlade at angive, at en opsigtsvækkende kriminalhistorie er foregået i udlandet.

Vi har personlige tolkninger af clickbait. Eksempelvis er jeg meget imod at clickbaite på et dødsfald på denne måde.


Netop clickbait er noget af det, der kan irritere læsere allermest. Og det var da også “vinderen”, da vi satte de syv Facebook-synder til afstemning:

 

DERFOR:
  • En god rubrik og et fedt billede er ikke forbudt. Servér historien med alle tænkelige virkemidler. Vind læsernes hjerter med godt indhold.
  • Vi løser i hvert fald ikke mediebranchens udfordringer ved at holde trafik kunstigt i live med clickbait, som Facebook potentielt kan dræbe, hvis algoritme-opdateringen som er kommet i USA kommer til Danmark.
  • Udvikling. Kan vi sammen med Facebook finde en løsning? Nu når de åbner op for dialog med Facebook Journalism Project.

Og det var sidste og syvende Facebook-fejl.

Tak fordi du læste/scrollede hele vejen herned 🙂